Projektledelse
Ledelse af større og mindre projekter. Jeg har en meget pragmatisk tilgang til det at projektlede og det er meget hands on. Jeg er i marken og holder fokus på, hvad vi er der for.
Ydelser
Rådgivning
Jeg hjælper igennem hele processen fra Basic Design til Detailed Design, herunder materiale og komponentvalg.
Jeg har stor erfaring fra den farmaceutiske industri med at bygge prototyper og procesinstallationer og står til fuld rådighed for kunden under hele projektet.
Superviser
Jeg virker som bindeled mellem ledelse og fagfolk og får dem til at arbejde sammen. Jeg kontrollerer kvaliteten, sikre tidsplanen og sætter og udvikler teams.
QA/QC/NDT
Jeg har 20 års erfaring med at arbejde i henhold til mange forskellige typer af standarder, test og sporbarhed. Herunder GMP, ISO, svejsedokumentation, 3.1 certifikater, overflade ruhed og Ra måling.
Jeg har stor erfaring med ITP procedure og at sammensætte en testprocedure til FAT/SAT Matrix (Factory / Site Acceptance Test). Det kan være PID test, faldtest, Dead Leak, dekontaminering/passivering og trykprøvning.
Jeg har tidligere været certificeret i henhold til NDT (Non-Destructive Testing) VT (Visuel Test) Level 2.
Rustfri smed
Jeg er uddannet rustfri smed og har speciale indenfor procesteknik og vandbehandling fra plant water til WFI.
Jeg arbejder efter PID og ISO tegninger og har haft svejsecertifikat (EN ISO 9606-1) i over 20 år.
Mit primære arbejde har igennem årene været rustfri procesinstallation og montage for pharma, biotech, levnedsmidler og fødevarer industrierne. Derved er GMP og 3.1 dokumentation en naturlig del af min hverdag.